DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Kongsted in Koncert

I et infernum af røg, strobo, konfetti, CO2 og ild rev Kongsted hele Amager Bio midt over i går til hans første solo koncert nogensinde!

Skrevet af Joachim Dittmann, DJz.dk den 27/09-2014 kl. 23:29


"Kongsted in Koncert" blev afholdt igår i Amager Bio. Koncerten var den første af sin slags med Kongsted som hovednavn og fungerede samtidig som release party på hans nye EP; "For The Crowd".



På aftenen kunne man udover Kongsted også opleve Aba, Copenhagen Drummers, Snavs og Fabian Mazur som support for aftenens hovednavn.

Aftenen startede stille og roligt ud, Aba var første mand på scenen og han startede festen ud ved at spille et hamrende fedt deep/pop-house sæt.

Allerede fra start af var den store koncertsal godt fyldt og det fortsatte under opvarmningen med at strømme til med mennesker.

En lille time inde i arrangementet afslutter Aba sit DJ sæt og efterfølgende overtog perc. gruppen Copenhagen Drummers scenen med et lille show på ca. 10 min. Salen er på det tidspunkt helt proppet og tæller de ca. 1.100 mennesker som havde købt billet til den udsolgte koncert.

Personligt syntes jeg at Copenhagen Drummers var super fede men det virkede som om at der var en del blandt publikum der tænkte "hvem fanden er det". Selvom energien var utroligt høj i deres kort show så var det kun meget få mennesker som faktisk rykkede igennem på deres show. De fleste stod meget stille og det virkede lidt som om at folk ikke var helt klar over hvad det var de var mødt op til.

Efter Copenhagen Drummers blev det så Snavs & Fabian Mazurs tur til at indtage scenen i et back-2-back sæt med Snavs som DJ og Fabian Mazur som hypeman. Der blev spillet relativt hårdt allerede fra første nummer af og det var her at festen for alvor startede

Højdepunktet i deres sæt var da Snavs spillede sit remix af "Tremor", og hele salen rev hele pisset ned.

Desværre oplevede jeg en del tekniske problemer under Snavs og Fabian Mazurs optræden, og det gjorde at det blev en meget blandet oplevelse for mig. Indtil Snavs og Fabian Mazur gik på scenen havde lydniveauet været meget tilpasset til opvarmning, kort efter er vi flere der bemærker at der pludselig bliver skruet en del op for lydniveauet i salen, dette er selvfølgelig ikke nogen dårlig ting men da Fabian Mazur så kort efter skal speake er det tydeligt at mikrofonen ikke er blevet skruet ordentlig op og det bevirker at det blir meget svært de fleste af gangene at hører hvad han endelig siger. 

Det mærkeligste sker til sidst da der midt i droppet på drengenes sidste nummer bliver skruet mærkbart ned for lydstyrken og det ser faktisk ud som at flere blandt publikum får den opfattelse at showet er slut, flere begynder at træske lidt rundt og flere forlader salen i det område hvor jeg står.

Efter Snavs & Fabian Mazur kommer Copenhagen Drummers igen på scenen og leverer et kort 10 min show, denne gang er folk synderligt mere opstemte og energien fra showet får denne gang mange flere op i gear. Personligt syntes jeg at Copenhagen Drummers andet show var super godt placeret som sidste lille indslag inden aftenens hovednavn.

Klokken har slået 22.15 og aftenens hovednavn præsenteres nu, der heppes og klappes helt vildt og det er tydeligt at vi er nået til aftenens højdepunkt.

Musikken starter og folk bliver endnu vildere, efter en længere intro i første track på ca. 2 min springer Kongsted frem bagved DJ-pulten og droppet fra hans ny nummer "A.H.R" brager derudaf.

Herfra blir festen kun vildere og vildere, og i et infernum af røg, strobo, confetti, CO2 og ikke mindst ild river Kongsted hele Amager Bio midt over.

Kongsted levere et super fedt og på flere måder overraskende sæt som for mig virkelig løftede hele eventet til nye højder. Det som sammenlagt overraskede mig mest var da han først bygger mixer op imod de 140 BPM og herefter trækker hele festen med ned i tempo omkring 100 bpm og spiller et af mine absolut favorit numre; "Be Faithful"

Hele festen rundes af med at Kongsted takker publikum for støtten igennem de sidste 2 år og spiller det nummer som han selv beskriver som tracket der startede det hele - hans første (og måske) største hit "Chuck Norris".

Som ekstra nummer spiller Kongsted for anden gang i løbet af aftenen sin seneste single; "R.E.D" og hele showet rundes af i en storm af CO2 og konfetti.


SAMLET SET:
En super fed og overraskende aften som bød på et super fedt sceneshow, flere forskellige acts og mange forskellige stilarter af musik.

På trods af et par tekniske svipsere har jeg valgt at bedømme hele aftenen med 4 stjerner da alle mine forventninger til aftenen blev indfriet og at jeg samtidig blev overrasket på flere forskellige måder.

Se billeder og video-klip på vores Instagramprofil.
Søg efter: djz.dk

 

  Tilbage til Reportager
  Del denne side med vennerne på facebook

Kommentar #1:

Skrevet af Janus
den 27/09-2014 kl. 23.34

Hvis der er nogen der har en sæt liste kunne jeg virkelig godt tænke mig at høre hvilken musik de forskellige djs spillede denne aften

Kommentar #2:

Skrevet af Jacob
den 01/10-2014 kl. 13.26

Trackliste:
http://www.kortlink.dk/eyxr





Jacob Fredsgaard

DJ og [b]Vildhedsambassadør![/b]

Kommentar #3:

Skrevet af Martin
den 01/10-2014 kl. 16.44

Jacob





soundcloud.com/martin-hellfritzsch

Knight of Dub Echo & Vildhedsfaktor9000+

3 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 3
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR