DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Danish DJ Awards 2014

Pinsesøndag slog det gamle kvægtorv i hjertet af København, dørene op for dette års Danish DeeJay Awards. Et awardshow, helt uden større fejl og mangler, set i lyset af andre års skandaler.

Skrevet af Mikkel Dam den 10/06-2014 kl. 17:00


Kongsted løb med de fleste priser (Foto: www.ddja.dk)

Wafande var en artisterne der gav den gas (Foto: www.ddja.dk - instagram)

Øksnehallen var årets sted for DDJA (Foto: www.ddja.dk - instagram)

I det sidste årti, har mange forskellige arenaer lagt gulv til den prestige fyldte festaften, for de mange danske deejays, musikelskere, og kendisser. Det skulle derfor blive spændende, at se om aftenens location Øksnehallen, ville være det rette sted for en musikfest, som DDJA. 


Klokken 18 åbnede den røde løber, og aftens først ankomne var rapperen Clemens, som også var aftenens midtpunkt, i form af hans vært rolle. I timerne efterfølgende strømmede det ind med de nominerede kunstnere, artister og kendisser fra nær og fjern. 


Danish DJ Battle

Imens folk strømmede til de gamle haller på Vesterbro, var aftenens opvarmer par S.W.A.G ved at spinde den sidste plade hen over pulten. Danish DJ Battle er Danmarks største dj konkurrence, og i år bestod konkurrencens finalister henholdsvis af århusianske DJ Ary, og sydsjællandske Anders Dinesen


DJ ARY: 

Den iransk fødte DJ leverede et top fedt set, fra start til slut. Allerede i starten af sit set, med tonerne af Usher’s - Yeah, og Lil Jon’s – Get Low, formår han at fange publikummets opmærksomhed. Dette bliver kun endnu bedre, da han skifter hans tunge hiphopbeats, ud med en mere elektronisk sammensætning af musik, heriblandt Animals, Calabria og Swedish House Mafia klassikeren Leave The World Behind. Ary’s set peaker ultimativt, da han laver et breakdown med en mandelig stemme der siger: "Jeg er godt nok lidt nervøs, men det går jo nok”, efterfulgt af House of Pain hittet Jump Around. 


Anders Dinesen: 

Provinsdiskotekernes uskrevne konge DJ Anders Dinesen, var på forhånd udråbt af de fleste, til at være favorit til titlen. Sydsjællænderen virker dog en anelse nervøs, da han går på scenen. Han starter lidt i samme stil som Ary, med massere tunge hiphop beats, samt en symfoni af acapellaer. Han mixer blandt andet instrumentalen af Dr. Dre’s – The Next episode, med en acapella af Twerk It Like Miley. Dette fungerer super godt, og publikum er med på idéen. Bedre bliver det dog aldrig rigtigt, og Anders holder hiphop temaet, hele vejen igennem. Det var da også en noget skuffet Anders Dinesen Djz.dk talte med efter hans set. 

Jeg bliver forvirret kort inden jeg skal op på scenen. Den sammensætning af udstyr, vi har fået beskrevet fra arrangørerne der skulle afvikles på, er ikke identisk med den, som der står på scenen. Det set jeg har forberedt i ugerne op til showet, kan jeg derfor ikke afvikle optimalt. Jeg må improvisere en hel del, hvilket ærgrer mig hamrende meget” slutter Anders Dinesen.


Vinderen blev DJ Ary.


Malplaceret rappende vært

Ketchup indsmurt og med en paradoksal paryk, skyder rapperen det store show i gang, med hans kommende single ”Dårlig Hårdag”. Clemens havde ikke bare en dårlig hårdag, han var generelt malplaceret som vært. Flere gange forsøgte han at fange publikum med dårlige jokes, blandt andet om at Kongsted havde en bassarm længere i vejret, end når Morten Messerschmidt heiler i Tivoli.  Flere gange bevæger den forvirrede vært, sig ned i blandt publikum, for at præsentere kunstnerne fra salens epicenter, men i stedet for at skabe fest og farver, virker det som om, at Clemens råbende væsen, skræmmer publikum. 


Kongsted løb afsted med de fleste priser

Med de 6 normineringer, som Kongsted havde fået skrabet sammen, var der lagt i kakkelovnen til, at det var ham, der skulle løbe, med de fleste statuetter. Kongsted vandt hele 3 priser ved aftenens show, og blev senere annonceret som aftenens surprise, ved det store halftime show, hvor også verdensnavnet DJ Tonka gæstede scenen.

Vinderlisten så således ud:
  • Årets Danske Artist: QUADRON

  • Årets Danske DeeJay: PEGBOARD NERDS

  • KIM SCHUMACHERS DEEJAY-PRIS: (Ærespris) DAN RACHLIN

  • KJELD TOLSTRUP-PRISEN: CHRISTIAN D'OR (Christian Madsen)

  • Årets Danske Upfront-DeeJay: LULU ROUGE

  • Årets Danske Mainstream-DeeJay: DJ RASMUS P

  • The Voice Clubbing-Prisen: KONGSTED / Chuck Norris

  • Årets Danske Album: QUADRON / Avalanche

  • Årets Danske Urban-Udgivelse: PHARFAR / La' Mig Rulle Dig

  • Danish DeeJay Battle 2014: DJ ARY

  • DK-Prisen: PHARFAR / La' Mig Rulle Dig

  • Dancechart.dk-Prisen: KONGSTED / Chuck Norris

  • Årets Danske Remix: ALEXANDER BROWN / Nik & Jay: Pænt Nej Tak (Alexander Brown Remix)

  • Årets Danske DeeJay-Favorit: KONGSTED / Chuck Norris

  • Årets Danske Producer: PILFINGER

  • Årets Danske Upfront-Udgivelse: LULU ROUGE / Sign Me Out

  • Årets Danske Klub: RUBA'DUB SUNDAYS / København

  • Årets Danske Diskotek: KULØRBAR / København

  • Årets Danske Event: STELLA POLARIS / Frederiksberg

  • Årets Internationale Klub-Hit: DAFT PUNK Feat. PHARRELL / Get Lucky

  • Årets Internationale DeeJay: LAURENT GARNIER / Culture Box


Kongerne fik sat gang i salen

Nonsens drengene var første hold optrædende på scenen, med tunge beats og massere energi, prøver de at få gang i et lidt forkølet publikum, der har mere travlt med baren, end hvad der foregår på scenen. Bedre går det da Muri, for folk til at danse mambo og synge med på ”hun tog min guitar”. Der kommer først for alvor gang i festen, da Svenstrup og Vendelboe indtager scenen. Det gør de blandt andet med Theis, Camille Jones og Kongerne af Næstved (kendt fra tv-programmet Danish Dynamite). Sidst nævnte formår virkelig, at få salen til at koge med deres sjove indslag, og mærkværdige dans.

Efterfølgende er det københavner dj’en Flip der forsøger sig med et sjovt indslag, da han har inviteret ”Bronies (My Little Pony elskere) ” med på scenen. Han formår dog ikke på samme måde at få publikummets opmærksomhed. Med de dybe toner, som Flip er kendt for, ville det måske havde fungeret bedre, hvis han var placeret tidligere på aftenen.


Kongsted som surprise

Den rappende vært Clemens, skal dog have den ros, at han virkelig fik teaset folk til at blive, for at se hvem den hemmelige kunstner var. Der blev gættet på kryds og tværs iblandt de mange tusinde gæster i Øksnehallen. Hvem denne hemmelige kunstner? Var det Morten Breum, måske Medina? Der florerede mange rygter i sekunderne op til. Det var…… Kongsted. Der nåede lige at gå et skuffende suk igennem salen, før Kongsted, ellers gav den gas på scenen. Med mega hittet "Chuck Norris", fik han straks vendt folks skepsis, og bragede i stedet sveddråberne af menneskemængden. Alle fik en arm i vejret, og selv i VIP-området, stod folk op for at hylde Kongsteds toner. Han fik virkelig leveret en fest uden lige, og fik den efterfølgende verdens stjerne DJ Tonka, til at ligne en gademusikkant fra Paris


Showet forløb smertefrit

Showets arrangører må kunne ånde lettet op, Suspekt optræder med det samme sceneshow, som de plejer. De sidste priser bliver givet, og imens Rasmus Hedegaard med Brandon Beal, for Twerket ligesom Miley, lakker det 14. DDJA, imod sin ende. Set i forhold til tidligere shows store fejl og skandaler, forløb dette års Danish DJ Awards, forholdsvis smerte frit. Enkelte gange blev musikken stoppet brat, eller den forkerte speakning, blev startet. Alt sammen barketeller, og derfor må årets DDJA betegnes, som værende et af de bedste i mange år. 

Øksnehallen bestod sin test, dog ville lidt flere mennesker have gavnet en smule.

Vi ses til Danish DJ Awards 2015. 

 

  Tilbage til Reportager
  Del denne side med vennerne på facebook

Kommentar #1:

Skrevet af Steffan
den 10/06-2014 kl. 17.47

Det er vel en "skandale" ang. pulten til DDJB. Utroligt at man kan lave sådan en fejl.

Lewis Hamilton ville nok heller ikke være tilfreds med at køre sidste års model Formel 1 bil!!!



CDJ2000NXS DJM2000

Kommentar #2:

Skrevet af Henning
den 10/06-2014 kl. 18.03

Var jeg den eneste, der fik ondt i hovedet af at læse denne artikel?

Korrekturlæs jeres anmeldelser inden I putter dem online.





Henning Habor

Kommentar #3:

Skrevet af Henrik
den 10/06-2014 kl. 20.00

Hvem står egentlig for deres facebook-side?
Fordi om eftermiddagen smed de et billede op med overskriften "soundcheck! - Kongsted!"... hvilket nåede at ligge online i ca. 45min.. kunne have endt i noget af en brøler

Kommentar #4:

Skrevet af Jacob
den 13/06-2014 kl. 00.33

Hvordan kan du sammenligne en legende som Tonka, med en full-on Dancechart DJ der går på scenen kun for at spille det folk vil høre?
Tonka er en legende af en årsag, ligesom Kongsted ikke er en legende (andre steder end i Randers) af en årsag!





Jacob Fredsgaard

DJ og [b]Vildhedsambassadør![/b]

Kommentar #5:

Skrevet af Tim
den 13/06-2014 kl. 14.53

Lyder som om alt er ved det gamle

Kommentar #6:

Skrevet af Michael
den 16/06-2014 kl. 16.56

Jeg er så træt af folk der pisker en stemning op omkring Kongsted. Prøve at høre her gutter. Kongsted kan ikke noget som helst. Han producerer ikke engang hans egen musik. Jeg forstå ikke hvorfor folk prøver at gøre ham til noget som han slet ikke er.Nu må i sgu stoppe.Den mand kan ikke engang tage et "C" akkord. Det undre mig dog ikke at han har vundet priserne til DDJA, da det her arrangement er lige så useriøst og talentløst som Kongested's "MUSIK" Come on.


6 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 6
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR