DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



YeahYeah-Touren - Fed fest og elektronisk musik på

Så er det i aften, det igen går løs til Katos YeahYeah Tour. I sidste weekend var drengene forbi Folkets hus i Struer. Elektroniske bomber og fadøl blev serveret i stride strømme, og DJz.dk var selvfølgelig til stede hele aften.

Skrevet af Mathias Morgen, DJz.dk den 07/02-2014 kl. 15:27


(Foto: YeahYeah)

(Foto: YeahYeah)

Det sker indimellem – om end ret sjældent - at elektroniske perler bryder igennem og bliver præsenteret for den danske mainstream scene. Kun enkelte numre, som eksempelvis Tsunami og Animals gør deres plads. Ikke desto mindre lykkes det for YeahYeah at præsenterer den hårde musik, på en ganske spiselig måde - 4 timers elektronisk musik præsenteret af 10 producerer i et inferno af lyd, lys og grafik! 

 
KONGSTED
Normalvis er det producerne Daxtar og Zilk der starter touren med noget lækkert deephouse, men denne aften var det Kongsted der fik lov til at åbne ballet. Årsagen skulle findes i en anden booking samme aften.
Stedet var fyldt med forventningsfulde gæster, der til min overraskelse, var en god blanding af alle aldre og køn. 
Selvom Kongsted – som han selv sagde det – ”blot” var opvarmer, leverede han en perfekt performance – lækker velkendt lyd, gode hurtige mikses og massere af bass! Så meget at Kongsted – med en smule humor – fik spurgt i mikrofonen om stedets teknikere skruede ned for ham, efter han havde sprængte den første monitor! 

DAXTAR & MICHAEL ZILK
Efterfølgende var det så Daxtar og Zilk der - kontra deres normale Deephouse set - fortsatte den hårdere stil Kongsted havde lagt for bordet. En stor opgave, da Kongsted både har flere velkendte numre i sit bagkatalog og i den grad er en garvet dj der leverer max fest hver gang! De havde derfor også sværere ved at holde samme stemnings niveau, men leverede en fin performance der dog til tider kunne virke en smule monotont i musik valget. 

ABA & MARWO
De 2 producerer Aba og Marwo leverede også en fejlfri performance. Kontra Daxtar og Zilk var deres musik mere baseret på det tunge kick uden for mange lag af fylde. 
Kæft nogle fede numre de fik spillet, jeg også hurtigt noterede ned med min smarte lyd app! 
Trods de sprøde toner drengene spillede og god energi på scenen – valgte enkelte af gæsterne, under deres performance, at sætte sig ned og trække luft i den tilstødende lobby. Lange overgange, i forholdsvis ukendte numre for gæsterne, var muligvis medvirkende til at pusten gik af enkelte af gæsterne. Mange hoppede dog stadig for fulde gardin igennem hele showet! 

SIMON HALL
Jeg havde kun kort hørt den 14-årige Dj til The Nights Showcase sidste år, men det var tydeligt den unge dreng havde charmeret sig ind hos flere af stedets gæster, der alle var klar helt oppe foran scenen! Allerede fra start havde han godt fast i publikum, og imponerende nok leverede han et show fyldt med bomber. Flere ældre af slagsen – men på den fede genfriskende måde! 
Her var ingen lange overgange, men sprængfyldt energi, der fik rusket op i de gæster der havde peaket sidst under Kongsteds showcase. Det var klart at se Simon elsker hvad han laver – og det smitter af på publikum!

KATO
Da Kato går på scenen, er det tydeligt det var ham de fleste havde ventet på - folk var ende vilde! 
Under hele aftenen, var de muligt for gæsterne, at sætte sig ud i husets lobby. Her kunne man sidde og snakke og stadig høre musikken mere afdæmpet - Den var total tømt under hele Katos performance! 
Han leverede da også det ene klassiske hit efter det andet, editeret og mashup’et med elektroniske bomber af bedste kaliber. Sammen med en god udstråling og brug af mikrofonen, holdt han stemnings niveauet på toppen igennem hele showet. 
Ligesom Kongsted er det tydeligt for publikum, at Kato er en af de mest erfarne DJs og ikke primært producerer som nogle af de andre på YeahYeah holdet – De 2 er i sig selv, nærmest oplevelsen værd! 

OLIVER JUUL, TOBIAS BOUTRUP & BIRKKJÆR
Som aftenens sidste fik de 3 producerer Oliver, Tobias og Birkjær lov til at afslutte showet. 3 herrer der desværre ikke var lige så gode tekniske bag pladespillerne som de er til at producerer. Deres show var præget af flere tekniske- og begynder fejl. Dette blev eksempelvis tydeligt for publikum, da det lykkes for den ene, at rive sin USB med musik ud – selvom afspilleren havde givet forvarsel. 
Resultat – musikken stoppede. 

Det tog derefter et øjeblik før det gik op for dem at de selv var årsagen til musik stoppet og ikke stedets tekniker. 
Som Dj, var det pinligt at se de begynder fejl de lavede, og det kunne måske undre nogen de var på scenen og optræde som afsluttende akt. Selvom det er en stor opgave at holde taget løftet efter Kato, havde godt og vel 90% af gæsterne forladt showet enden de 3 herrer var færdig. De skal dog have ros for at spille nogle gode numre og holde et højt humør på scenen, trods fejlene.


Alt i alt, var hele arrangementet en oplevelse værd. Vi blev præsenteret for en masse lækker elektronisk musik hvor nogen leverede et bedre show med mere tempo og teknik end andre. Selv om Struer er en mindre by - med en stor fest på de gymnasiale skoler samme aften – formåede YeahYeah at fylde huset med feststemte gæster, der alle kunne fortsætte en god fest i byen. 
Hvis du står og ikke har noget at lave, vil jeg anbefale at tage til deres tour. Showet er gennemført og der er helt klart inspiration at hente.

 

  Tilbage til Reportager
  Del denne side med vennerne på facebook

Kommentar #1:

Skrevet af Dennis
den 09/02-2014 kl. 14.23

<Indlæg slettet af en administrator>

1 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 1
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR