DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Philips og Armin Van Buuren lancerer nyt produkt

DJz.dk blev inviteret til et presse event i Berlin. Det meget hemmelighedsfulde event omhandlede en ny Controller med indbygget boombox, lavet af Philips og udviklet af Armin Van Buuren.

Skribentens vurdering: 3/5

Skrevet af Anders Brammer, DJz.dk den 09/09-2013 kl. 23:53


Armin Van Buuren til Pressemødet (Foto: Philips/Pressefoto)

Produkt foto (Foto: Philips/Pressefoto)

Workshop med Armin Van Buuren (Foto: Anders Brammer/DJz.dk)

Se også:

  Billedgalleri


Det her er en af de helt store DJz ture og nu skal i få hele historien i bedste "story telling" stil. Jeg blev i mandags spurgt om jeg havde lyst til, at deltage i et pressemøde. Forespørgslen kom fra et engelsk PR firma, og det alt vi fik vide var, at der var tale om en erfaring dance DJ, i stil med Tiesto, der startede et nyt samarbejde med et stort "lifestyle and entertainment" brand, og mere kunne vi ikke få at vide før vi var til pressemødet.


Den eneste hage var dog, at pressemødet var i Berlin. De ville betale for fly, og hvis vi ønskede at deltage i afterpartyet ville de også betle for en overnatning. Uden at vide mere om hele projektet, tænkte jeg "hvorfor ikke" og meldte på.


Jeg fik flybillet og ringede endda og spurgte, hvor jeg skulle når jeg landede og så videre. Alt jeg fik at vide var, at jeg bare skulle komme på flyet, så var alt andet "taken care of".


Så torsdag morgen gik flyet mod Berlin, og da jeg ankom skulle jeg bare tage en taxa på deres regning til hotellet. Meget fint hotel, hvor alt var pink. Efter hurtigt at møde de andre "journalister" gik turen mod pressemødet. DJz er virkelig kommet ud og rulle med de store, og jeg følte mig helt underlegen da de andre i gruppen kom fra steder som MixMag, Dancing Astronaut, Digital DJ Tips og Future Music Magazine.


Destinationen for pressemødet var IFA, der er en kæmpe consumer electronic messe, værten for hele showet var Philips. Til det store pressemøde blev der både lanceret nye fjernsyn, duftfriskere og hvad Philips ellers kaster sig ud i. Som afslutning af showet kom det produkt, der var grunden til jeg var der: En ny controller med indbyggede højtalere ved navn M1X-DJ, som er udviklet i samarbejde med selveste Armin Van Buuren. Buuren var selv til stede, og gav en demo af produktet. Senere var til workshop med Buuren, hvor vi kunne få et mere close up look af produktet.


Dette skal ikke forstås som en anmeldelse af M1X-DJ. M1X-DJ er kort fortalt en "boombox" med en controller på toppen, der tilsluttes din iPad og spiller sammen med "Djay" app'en.


Buuren lagde meget vægt på, at den kunne spille højt, så derfor har den to 5" enheder til midten og toppen, og en 5" enhed til bunden, for at emulerer de basspipes der ikke er plads til qua størrelse. Derudover har de indbygget dynamiske kompressorer der får højtalerne til yde bedre, og jeg må faktisk sige, at den spiller RET højt og godt.


Den har selvfølgelig en normal ledning til strøm, men har også indbygget udskiftelige batterier, der kan holde 5 timer ved fuld power (ifølge Philips). Ydermere kan flere enheder daisychaines (eller linkes sammen), så det er muligt at sætte flere op for mere lyd.


Selve controller interfacet kan vendes på hovedet, så den er beskyttet under transport, og når dette er vendt om, fungerer højtaleren også som en Bluetooth højtaler. Når du vender controller interfacet rigtigt har du en basal controller med 2 decks, EQ, crossfader og så videre.


Generelt virker den, som forventet, ret plastisk agtig og billig og knobs og fadere er faktisk ret små, alt for små til mine pølsefingre. Knapperne er faktisk gode og føles meget som Pioneers CDJ knapper. Jogwheels'ne har en god modstand der føles rart, men generet er dårlig og ujævn modstand i de andre knobs, på f.eks. EQ'en. Uden at have prøvet hands-on, virker den til at have en små skidt latency.


Armin Van Buuren har selv været med til at designet layoutet for at sikre et så tæt på professionelt workflow så muligt. Generelt siger han at ideen er, at skabe en mobilt setup til begynderen, der gerne vil i gang med at DJ'e, og den ide kan jeg som sådan godt lide.


Der er jo selvfølgelig på ingen måde tale om et produkt der er det mindste tæt på at være professionelt, men hvis jeg selv skulle ud og købe et mobilt lydanlæg ville M1X-DJ ikke være et dårligt bud. Når det så er sagt er der nogle ting der skuffer mig fælt, f.eks virker den kun sammen med Djay app'en og kommer kun med et "Lightning" stik. Det betyder at hvis du har en ældre iPad, kan du ikke bruge controlleren til noget som helst. Det er ligeledes heller ikke muligt at slutte controlleren til din PC eller Mac.


Efter pressemødet fik vi også mulighed for at få en snak med Armin Van Buuren, som der kommer op senere.


M1X-DJ får en pris af 399€ inkl. app, men det er jo ikke en garanti for samme pris i Danmark.


Senere på aftenen blev der afholdt et afterparty i en nedlagt undergrundsstation og tunnel. Til denne fest afholdte Armin Van Buuren sit ugentlige radioshow, "A State Of Trance", live efterfulgt af et set.


Generelt har der været tale om en stor omgang røvkysning, og man kan se at Philips virkelig prøver på, at komme ind på "Everybody Is A DJ" markedet.


En kort afrunding, som sådan et fint nok produkt, men på ingen måde henvendt til professionelle DJs. Jeg vil dog stadig hellere have en M1X-DJ end en af Pioneers billige controllere. Til slut et rigtig sign-of:


"Anders Brammer, DJz.dk, Berlin"


(Pssst, se billede galleriet, jeg har smidt en masse sjov op)






 

  Tilbage til Reportager
  Del denne side med vennerne på facebook

Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR