DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Partner: DJ School



Phonk D'or gæster Karizma

En ukendt DJ og producer (for de fleste danskere) spillede op til dans på Karizma i Slagelse.

Skrevet af Steen Erik Pedersen, DJz.dk den 14/06-2011 kl. 13:29


Phonk D'or (Foto: Support fra bla. Tiësto, David Guetta, David Sanches - phonkdor.com)

BLU FRIDAY - Phonk D'or (Foto: Karizma)

Karizma indbød til en udenlandsk kunstner, som jeg aldrig havde hørt om før denne aften. Phonk D'or var navnet. En simpel google-søgning gav lidt mere info om herren fra hans eget website. Det viste sig at han har et andet kunstnernavn når han bevæger sig i trance-genren. Nenes! - hvis man var inde og opleve Tiësto, da han gæstede Danmark på sin "Elements Of Life - Worldtour" så kan det godt være navnet ringer lidt bedre klokker. Han er en af mændene bag et sindsygt lækkert track der hedder "Platinum" .

Se video fra Tiësto's World Tour: http://www.youtube.com/watch?v=O_mZEo7Yl30

En ven og jeg ankommer tidligt til Karizma, endda så tidligt at vi er ret alene da vi træder ind. Vi kommer med ind i afdelingen bagved der hedder Buddha, hvor der er også er gjort bord klart til os. Fine forhold!

Inden diskoteket bliver fyldt godt op med teenager tøser og gutter, får jeg lov til at komme ud og snakke med Phonk D'or. En enormt udadvendt gut, som gerne fortæller en masse. Jeg ligger mest vægt på at høre, hvad der gør, at han er anderledes i forhold til andre DJs. Svaret lyder kort og kontant:

- Hurtige mix indenfor alle house-genre!

Han håber selv på en aften med masser af unge med hænderne over hovedet, og for at citerer ham: "MASSIVE night".

Det er stærke ord fra den mere eller mindre ukendte herre (for det danske mainstream publikum). Jeg forlader Phonk, og lader ham falde til i den nu godt fyldte klub.

Opvarmningen af det elektroniske komfur inde i Buddha står en ung gut for. Det bliver leveret med simpel beatmixing, men med en håndfuld lækre progressive house numre. Skøn lyd for mine ører!
Efterfølgende træder Mads Volff til, og man kan godt fornemme at den unge herre har helt styr på "kogepladerne". En sand fornøjelse at hører kreativiten, og hvor tight han kan mixe.

Phonk D'or træder til lige omkring 01:45, og starter ud med en flabet intro med en form for hjerteslag, som stille og roligt kører over i "Seven Nation Army", og efterfølgende brager løs i Swedish House Mafia's "One". Så stilen lagt, og showet starter mega fedt. Der går ikke særlig længe før Phonk scorer et par billige point, men så igen, det ville næsten mangle hvis den ikke kom. CALABRIA! I min bog vil "Calabria" nok altid være et af verdens bedste housenumre nogensinde, og publikum reagerer også promte da de hører lyden fra saxofonen. Der kommer et fedt jublsbrøl fra folket, efterfulgt af klap til takten. Den tidligere ukendte DJ, har nu banket sig et stykke ind i Danmark. Det eneste jeg "frygtede" for ved at han leverede så super fed en start, var om han kunne følge med senere.

Næste gear i sættet er en håndfuld hårdere tracks fra house-genren, men samtidig en håndfuld remixes af numre folk kender. F.eks. "Barbara Streisand", og "Where Them Girls At". Desværre blive det modtaget med en lettere rysten på hovedet, og folk begynder stille og roligt at gå tilbage til den anden halvdel af Karizma.
Nu er klokken blevet ca. 02:15, og der står to tøser og bevæger sig lidt på gulvet i Buddha. Det lyser ud af Phonk at det her virkelig er noget ged, og hans næste track er klokkeklart og tydeligt et desperat råb for at trække folk tilbage.

Dr. Dre ft. Snoop Dogg - Next Episode (Rasmus Hedegaard Remix) toner ud igennem højtalerne, og reaktionen kommer promte! - fyldt gulv på 30 sekunder. En ellers rigtig positiv, og smilende Phonk står nu med et temmelig ærgeligt udtryk, men fortsætter. Stilen bliver igen flyttet over til det han er kommet for at spille, og igen tømmer gulvet sig stille og roligt, men dog ikke fuldkomment.

Selve showet varede 2 timer, men jeg tror helt klart det ville have været bedre med 1 time. Tilsyneladende kan Danmark ikke håndterer det lidt hårdere musik, med mindre det er til et kæmpe arrangement, eller det kommer i små bider.

Phonk D'or leverede flere super fede overgange, og det var tydeligt, at han havde fuld kontrol inden for mixing, og flere gange blev der lavet små "bootlegs" i løbet af sættet.

En anden ting er at lyden i Buddha var blevet flere niveauer bedre siden sidst jeg besøgte klubben, hvor Rune RK sørgede for en god aften. Diskanten var kun meget få gange ude i et niveau der gjorder mere ondt end godt.  SKØNT!

En god aften, med nogle rigtig fede elementer i sig. En stor skam at gulvet nærmest vendte ryggen til den ellers dygtige DJ, men som sagt så tror jeg det ville have hjulpet end hel del hvis det var 1 times intensiv omgang house, frem for 2 timers semi-sprødt, med enkelte peaks.

http://www.phonkdor.com/

 

  Tilbage til Reportager
  Del denne side med vennerne på facebook

Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

PARTNERE

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR