DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



Kongsted på Tuborg Tour

DDJA-nominerede Kongsted er resident på Tuborgs kommende Club Tour. Vi har talt med ham om, hvordan 2013 ser ud for Kongsted, hvad han forventer sig af Tuborg Club Tour og ikke mindst hvordan, man skal imponere ham for at komme med som DJ på touren.

Skrevet af Thue Nielsen, DJz.dk den 20/02-2013 kl. 18:48


Hvad skal der til, for at komme med Kongsted på Tour?

Du er for nylig blevet nomineret til Årets Danske Deejay ved DDJA. Hvad betyder det for dig?

Det
betyder utrolig meget for mig. Det er det, jeg har arbejdet hårdt hen
imod det sidste år, så det er lidt prikken over i'et at opnå den
nominering. Så jeg glæder mig rigtig meget til showet.


Hvor kommer din inspiration fra?


Det
spørgsmål er jeg nødt til at dele lidt op. DJ-mæssigt kommer min
inspiration mange steder fra og fra mange forskellige DJs. Jeg kan finde
inspiration i både hvordan house- og hiphop-DJs spiller, og også mange
af de andre talentfulde DJs i Danmark, som jeg møder rundt omkring. Min
musikalske inspiration kommer meget fra det elektroniske univers. Jeg
synes, det er spændende, hvordan elektronisk musik tit går på tværs af
genrer og hvor mange muligheder der er i den genre. Musik for mig er
meget i følelse. Så jeg arbejder meget frem imod at kunne mærke det, når
jeg er i studiet. Og så tester jeg utrolig meget mine nye produktioner
på dansegulvet. Laver trods alt dansemusik, så det er lidt vigtigt, at
folk danser til det.


Du er hovednavn på Tuborgs Club Tour i 2013. Hvad forventer du dig af den tour?

Jeg
forventer mig utrolig meget af den tour. Sidste år var en utrolig fed
tour og tror kun det bliver vildere i år. Tuborg har virkelig investeret
i touren og vi kommer til at se nogle ting, som aldrig er set i Danmark
før. Og så er det altid dejligt at komme rundt og spille i hele DK og
møde mine fans.

Læs mere om Tuborgs Club Tour



Du
skal i forbindelse med Tuborgs Club Tour også være med til at finde en
support-resident, som skal med rundt på hele touren. Hvad lægger du vægt
på hos en god DJ? Og hvad skal man gøre for at imponere dig?


Jeg
ligger nok allermest vægt på kreativitet og musikvalg. Jeg kan virkelig
godt lide en DJ, som udnytter alle de kreative muligheder, der ligger i
at være DJ. Hvis man eksempelvis kan kombinere flere forskellige genrer
på kryds og tværs, men stadig holde en rød tråd, som fokuserer på det
klubbede element. Derudover skal han/hun også være god til at spille for
publikum. Det vigtigste er stadig, at man kan få folk til at danse og
kan man gøre det på en måde, hvor man giver dem det de vil have, det de
ikke ved de vil have og det de har glemt de vil have, så er man en
succes i mine øjne. Jeg leder ikke efter en DJ som udelukkende spiller
elektroniske plader. Jeg leder efter en, der kan finde ud af at holde en
elektronisk tråd hele vejen igennem, men med udstikkere til forskellige
genrer. Så der skal en del til for at imponere mig.


Hvilket track kommer du selv til at spille mest på Tuborg Club Tour? Og hvorfor?

Jamen,
jeg har snart en ny single på vej, som jeg nok kommer til at spille en
del. Den virker simpelthen helt fantastisk på dansegulvet og jeg får den
vildeste reaktion fra publikum, når jeg spiller den. Så den skal helt
sikkert have en del spins på touren.

Hvad kan vi forvente os fra Kongsted i 2013?

I
kan forvente jer en masse nye tracks og spændende shows, såvel live,
som club. Derudover laver jeg også en del radio. Jeg besøger The Voice
en række fredage sammen med DJ Chriz i forbindelse med Tuborg Club Tour
og så har jeg mit helt eget radioprogram på MAMA radio - Klub Kongsted -
hver eneste lørdag, som er et program med alle de nyeste elektroniske
club bangers og så kan man komme med ud og opleve festen i det danske
land, da jeg i den sidste time er "live" fra en club i DK! Jeg er helt
vild glad for programmet og der kommer til at ske en masse spændende
ting med det. Så det gælder om at holde godt øje i 2013. Jeg glæder mig
rigtig meget til de forskellige tracks, der er på vej.


Er du fresh og er det dig, som Kongsted og Tuborg skal have med på Tour?


 

  Tilbage til Interviews
  Del denne side med vennerne på facebook

Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR