DJz.dk DanceChart.dk Udstyrsforhandlere Forum Marked Lej en DJ på DJroom.dk



DJ Kasper Hedegård

En ung jyde, der gang på gang har imponeret mig med hans mixing-stil, og evne til at læse publikummet. For at i kan få et indblik i hvem denne talentfulde herre er, har DJz.dk helt eksklusivt fået Kasper til at besvarer en række spørgsmål.

Skrevet af Steen Erik Pedersen, DJz.dk den 24/11-2011 kl. 12:48


Ung stor talent har Danmark foran sig (Foto: Facebook.com/DjKasperHedegaard)

Mixing skills der får tankerne mod Kato (Foto: Facebook.com/DjKasperHedegaard)

Producere remixes og egne tracks (Foto: Facebook.com/DjKasperHedegaard)

DJ navn / Alias:
Kasper Hedegård

Fødselsår:
1989

Hvor bor du:
Herning/Århus

Hvilke steder/events har du spillet:
Alt for mange til at nævne dem alle her.

Foretrukne musikgenre:
Helt klart house musik. Der er så mega meget energi i, og så mange forskellige stilarter at der er musik til enhver smag. Alt lige fra ting til tøserne der vil stå og vride sig til dem der vil have hænderne op i vejret og mærke hvordan energien hamre dem ned fra det forhåbentlige store anlæg.

Evt. nogle nomineringer/statuetter til DDJA
Ikke endnu ;-)

Hvornår besluttede du, at du ville være DJ? - og hvorfor blev du DJ?
Det startede så småt i 16års alderen, hvor jeg sad med min computer og lavede megamixes til vores træninger på efterskolen. Tilfældigvis var en af de andre på skolen startet op med mobil disko. Der hørte jeg jo en masse fede historier fra livet på landevejen, og det lød virkelig som noget jeg godt kunnet gå hen og blive glad for. Derudover har jeg altid lyttet og været meget glad for musik, så det kom helt naturligt for mig det med at spille musik.

Hvordan fik du dit første DJ-job, og hvor var det?
Mit første Dj job, var på den skole jeg selv gik på. Havde fået rodet mig ud i noget med at skulle skaffe diskotek til festen, og da det ikke lykkedes til de penge jeg fik at gøre godt med måtte jeg jo alliere mig med en dj buddy og selv spille det. Det gik ikke skide godt, da jeg ikke engang havde fået købt CD'er osv. endnu. Det næste job gik væsentlig bedre. Der var jeg kommet under vingerne på en meget rutineret herre ved navn Peder Elkjær/Partystarter.dk, her i Herning, og kom med ham ud til 18-års fødselsdage osv. Så spillede jeg når de ville have nyt, og så stod han og gav råd osv. Super lækker måde at komme i gang på.

Hvem var din allerførste plade/CD med?
Puha.. Kan ikke huske hvilken min første plade var med, men det har nok være en af Dancechart CD'erne hvis det skulle være til DJ brug. Til eget brug har det været Offspring - Americana.

Hvad har været din bedste (og ikke nødvendigvis største) DJ oplevelse?
Det er efterhånden meget svært at vælge ud af alle de superfede oplevelser jeg har haft. Det er altid super fedt at stå og spille foran et veloplagt publikum der fyre den af, og som ikke har taget "jeg vil kun høre det jeg kender"-hatten med i byen. Det at kunne få lov til at breake nogle af de nye ting og se at det man selv har vurderet til at være et monster fedt track, rent faktisk virker. Det er altid en super fed oplevelser.

Hvad er din stærke side bag en pult? Hvad vil du gerne blive bedre til?
Min stærke side er bestemt at jeg kan få alt mixet ind uden at det lyder som et total afbræk i musikken. Det giver mig en utrolig stor frihed i det jeg kan spille uden at det bare bliver cut-mixing. Det kan give sådan en dejlig, hvor-fanden-kom-det-fra-oplevelse.
Hvis jeg skal vælge en enkelt ting jeg gerne vil være bedre til, må jeg nok melde pas. Syntes ikke jeg har en bestemt ting der halter bagefter, men dermed ikke sagt at jeg ikke kan blive bedre.
Det kan jeg helt sikkert, så en enkelt ting... det må nok blive alt :)

Hvad spiller du mest på, vinyl, CD eller laptop?
Jeg spiller kun på cd. Tilsammen på de steder jeg har spillet siden jeg startede har jeg kun set max 5 pladespillere, så det kommer helt naturligt. Laptop har jeg været på, men det er simpelthen for besværligt, og arbejdsflowet passer ikke så godt til mig. Der må gerne være noget hands on, og så kan man altså nogle ting på en CDJ/DJM pult som man ikke (endnu) kan på en computer. Så jeg solgte traktor og hoppede tilbage på mine gode gamle CD-samling.

Nævn de 5 tracks, du vil have med i graven en dag
Min eksterne HD :) Kan ikke vælge 5 tracks ud af alt det jeg kender.

Hvilken dansk DJ kan inspirerer dig?
Kato i gamle dage før han blev til artisten Kato kunne altid imponere mig. Jeg kommer desværre ikke så meget ud da jeg jo altid selv arbejder når de andre spiller, så det er svært for mig lige at pege en enkelt DJ ud. Men en ny DJ der kæmper med næb og klør for at komme ind på det til tider tilbageholdende og ret snobbede markede imponere mig meget.
Dog skal der være nogle musikalske skills, og ikke en af de her DJ's der over-hyper sig selv på Facebook, og er "Danmarks næste upcoming DJ". Desværre kommer der flere og flere i takt med at det bliver mere kult og lettere at være DJ. Min erfaring siger mig at de heldigvis heller ikke holder dampen oppe så langtid. Man skal virkelig brænde for faget for at være i det, eller kan man kører på et par år og så er det det.

Din største bommert som DJ?
Blev en gang booket ud til et mainstream show. Jeg gik på efter en anden dj, og havde derfor luret hvilken stil der skulle spilles på det pågældende sted. Jeg spillede derfor som jeg plejede, og havde hverken flere eller færre folk på gulvet end han havde. Ikke desto mindre gik der 30 min, før der stod en sur bestyre oppe og sagde tak for i aften. Man skulle jo kun spille Hip-Hop/R&B og Nik & Jay på det sted :D

Hvad er det bedste ved at være DJ?
Helt klart når festen koger, og man satser alt man har og smider det nummer ind man har brugt hele ugen, måske måneden på at finde, og så ser hvordan folk står og prøver på at identificere nummeret i breaket uden held. Derefter mærke hvordan energien stiger for til sidst at sprænge i luften når tracket sparker i gang ! Det kan sikre hele min uge :)

.... og hvad er det værste?
Hmmmm... Det er svært at finde nogle ting.. Man vælger jo selv til og fra, så er man træt af at gå glip af alle festerne med vennerne, så må man jo bare planlægge sin tid lidt. Men den spontane fest med gutterne er da træls at gå glip af.

Hvilken landsdel foretrækker du at spille i? - og hvorfor?
Jeg har ikke nogen landsdel jeg fortrækker mere end andre, syntes at Danmark generelt er kommet godt i gang med at udvide deres musikalske horisont. Alt lige fra Sønderjylland, Nordjylland og hele vejen over til Nordsjælland kan man spille andet end det de kender fra radioen.

Hvilket råd ville du give til en nystartet DJ?
Hook op med en der ved hvad det handler om. Brug så meget tid og penge som muligt på at købe din egen musiksamling. Vær meget kritisk og man behøver ikke spille det alle de andre gør, så længe man har gæsterne med.

Hvor er du om 5 år, hvis det står til dig?
Så råber jeg "F*CK Janteloven" og sidder med en fed pladekontrakt og spiller landet tyndt og har de rigtige gæster i studiet :)

Hvordan klarer du dig bedst igennem søndagen, efter en lang nat på job?
Har det været en fucker fed nat med max energi, så køre jeg direkte fra job hen i studiet, laver en spand kaffe og så skal der leges :) Ellers er det på hovedet hjem i seng, tidligt op igen og så ellers bare i gang med dagens arbejde så jeg kan ramme døgnrytmen igen inden ugens værste dag starter.



Jeg vil personligt anbefale Kasper til alle diskoteker, og events der skal bruge en partymaker i særklasse.
Hvis jeg skal sammenligne ham med nogen anden DJ, så må det være Kato (back-in-the-days). Rigtig god forståelse for musikken, og et sandt talent i at få den banket sammen på en måde man ikke ser komme.

Hans remixes og produktioner kan høres på hans Soundcloud, og hvis i som jeg synes han leverer et godt arbejde, så stik ham da en "Synes Godt Om" på Facebook'en også!

SOUNDCLOUD: http://soundcloud.com/hedegaard
FACEBOOK: https://www.facebook.com/DjKasperHedegaard

 

  Tilbage til DJ Profiler
  Del denne side med vennerne på facebook

Kommentar #1:

Skrevet af Kim
den 24/11-2011 kl. 13.57

RESPEKT HOMIE ...... Du giver den gaz på den rigtige måde ....

Kommentar #2:

Skrevet af Jacob
den 24/11-2011 kl. 15.21

Med det navn, kan man da kun stå i skyggen af Rasmus.





Jacob Simonsen

Kommentar #3:

Skrevet af Jacob
den 24/11-2011 kl. 15.23

Hvilke steder/events har du spillet:
"Alt for mange til at nævne dem alle her."

Hvad så med at nævne nogle af de interessante. DOH





Jacob Simonsen

Kommentar #4:

Skrevet af Peder
den 24/11-2011 kl. 15.51

Glad for at høre jeg har givet noget viden videre....





Med venlig hilsen
Peder Elkjær

www.crazyconnection.dk

Kommentar #5:

Skrevet af Steen
den 24/11-2011 kl. 15.53

# 2 & 3
Du skyder da godt nok efter folk! Hvor er respekten for kunstneren?
Jeg tror ikke på at Kasper kommer i skyggen af Rasmus.
Eftersom Kasper sjovt nok hedder Kasper Hedegård, så det ikke en fejl at kalde sig for sit navn ??

BLOT EN TANKE!!





Facebook.com/STONEMEISTEREN

Soundcloud.com/stonemeisteren

Kommentar #6:

Skrevet af Peder
den 24/11-2011 kl. 15.55

#5





Med venlig hilsen
Peder Elkjær

www.crazyconnection.dk

Kommentar #7:

Skrevet af Thomas
den 24/11-2011 kl. 21.14

#2
Tænkte præsis det samme da jeg hørte det første gang men nej... det er en helt anden liga





Flansmose Out

Radius 3000 + Djx 750 + Marshall Major

Kommentar #8:

Skrevet af Frederik
den 07/12-2011 kl. 15.46

"Hvor er du om 5 år, hvis det står til dig?
Så råber jeg "F*CK Janteloven" og sidder med en fed pladekontrakt og spiller landet tyndt og har de rigtige gæster i studiet "

Genial kommentar!



Frederik Schrøder

8 kommentar fundet. Viser resultater fra 1 til 8
Gå til side: 1

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Har du ikke en profil kan du oprette dig herfra.

HOSTED VED FAIRWEB APS

LINK TIL OS

REGLER OG BETINGELSER

F.A.Q.

CREW

EKSTRANET

KONTAKT

ANNONCÉR